Thursday, September 18, 2014

Oreo-marshmallow brownie


Fredag, gæster og kage! Så bliver det vidst ikke meget bedre? I eftermiddag kommer en sød højskoleveninde på besøg til kaffe og kage. Jeg ved, at hun er helt tosset med Oreos, og derfor skulle de selvfølgelig indgå i kagen. Jeg har efterhånden lavet en del forskellige kager med Oreos: Oreo cheesecakeOreo cupcakeshjemmelavede Oreo kiks og en ond Oreo-cookie dough brownie.

Den her gang faldt valget på en brownie med knuste oreos og marshmellow fluff (noget amerikansk hurlumhej. Smeltede skumfiduser på bøtte). Jeg endte op med en skøn svampet brownie med sprøde Oreos og gooye skumfidus. What's not to like? :)


12 personer

Brownie

2 1/2 dl. sukker
2 æg
2 1/2 dl. mel
1 tsk. vaniljesukker
½ tsk. salt
4½ spsk. kakao
150 g. smør
6 Oreos
100 g. marshmallow fluff eller 5 store skumfiduser (dem til at grille!!) skåret i kvarte

Smelt smørret og lad det afkøle. Pisk æg og sukker til en luftig masse, og rør resten af ingredienserne i dejen. Kom halvdelen af dejen i en springform eller en kvadratisk form (22 x 22). Fordel knust Oreo og marshmallows over dejen og top med den sidste dej. Bag brownien i en springform ved 175 grader i ca. 30 minutter. Lad brownien køle helt ned – gerne i køleskab, inden du serverer den


Bag gerne kagen dagen før, og opbevar den i køleskabet. 

God weekend!

No comments:

Post a Comment