Thursday, February 21, 2013

Dimitend-kager vol. 3


Sidste indlæg i dimitend-kage kavalkaden bliver en valnødde cupcake med æbler. Der må være gået Hummingbird i kagerne herhjemme, for denne opskrifter kommer ligesom denne og denne fra Kage dage - the Hummingbird Bakery.


12 cupcakes

Dej

80 g. smør
280 g. sukker
240 g. mel
1 spsk. bagepulver
1/4 tsk. salt
1 1/2 tsk. kanel
2 æg
2 1/2 dl. mælk
2 æbler
50 g. hakkede valnødder

Rør smør, sukker, mel, bagepulver, salt og kanel sammen til det ligner krummer. Æg og mælk røres sammen og røres sammen med smørblandingen. Pisk til dejen er glat og ensartet. 

Skræl æblerne og skær dem i små finde tern. Æbler og valnødder vendes i dejen. Dejen fordeles herefter i muffinsformene. 

Bag kagerne i 20 minutter ved 190 grader. Når kagerne er kommet ud af ovnen, placeres de på en bagerist og køler af. 

Frosting

100 g. smør
600 g. flormelis
100 g. flødeost
Kanel til pynt
Halve valnødder til pynt

Smør og flormelis røres sammen til blandingen er grynet og uden store klumper. Tilsæt derefter flødeost og pisk til frostingen er glat og let.

Smør de afkølede kager med frostingen og slut af med en halv valnød og et drys kanel.

En kage der måske er en smule julet, men den går bestemt ikke af vejen i januar måned heller. Let, moist og lækker cupcake, med en frisk frosting.




1 comment: