Saturday, February 23, 2013

Yankie-brownie



Da veninderne var inviteret til fødselsdag, havde jeg besluttet mig for, at gå all in på middagen. Dog med det in mente, at jeg ikke gad stresse den dag, derfor besluttede jeg mig for at bage denne lækre brownie. Jeg er stor fan af Cute Carbs blog. Der er skønne opskrifter og fine billeder. Jeg gav brownien lidt mere gas, og toppede med en gang Yankie creme.



8 personer

Yankie brownie

3 dl. sukker
2 æg
11/2 dl. mel
2 tsk. vaniljesukker
1/2 tsk. salt
4 1/2 spsk. kakao
150 g. smør
150 g. Yankie bar

Smørret smeltes og afkøles. Herefter piskes æg og sukker til en luftig masse, og tilsættes resten af ingredienserne. Rør dejen til den er ensartet. Hak Yankie baren i mellemstore stykker og kom dem i dejen til sidst. Kagen bages i en springform i 20-25 minutter ved 200 grader.

HUSK at kagen skal være klæg i konsistensen. Derved fås den bedste brownie.

Yankie creme

150 g. Yankie bar
50 g. mørk chokolade
4 spsk. fløde

Ingredienserne smeltes til en tykt flydende masse, og hældes over den kolde brownie.

Lad kagen køle endnu en gang, og nyd den kold med en gang friske jordbær eller en god vanilie is.


En virkelig lækker og nem dessert. Tilpas klæg brownie med en dejlig topping. Bestemt anbefalelsesværdig!




No comments:

Post a Comment