Sunday, December 9, 2012

Fyldte chokolader... med nougat crunch

Sidste indlæg med chokolader for denne gang. Jeg blev inspireret af Mette Blomsterbergs udgave af nougat crunch.


Grundopskrift på fyldte chokolader
ca. 30 stk.

400 g. hakket chokolade lys, mørk, hvid ...
1 form til chokoladen

Fyld
40 g. hasselnødder
1,5 spsk. sukker
150 g. nougat

Smelt 2/3 af chokoladen over vandbad. Hæld derefter lidt af den hakkede chokolade over den smeltede. Rør rundt til chokoladen er ensartet, fortsæt sådan med resten. Derefter hældes chokoladen udover formen. Før med en spatel chokoladen ud over alle hullerne så de er fyldte. Vend formen på hovedet og lad den overskydende chokolade ryge tilbage i skålen. Bank forsigtigt formen et par gange ned i bordet, for at undgå luftbobler. Der er nu dannet en skal af chokolade. Sæt formen i køleskabet i ca. 5 minutter.

Sukker smeltes på en pande, og hasselnødderne karameliseres. Spred dem ud på et bagepapir. Når de er kolde, hakkes de fint. Smelt nougaten over vandbad, og vend hasselnødderne heri. Kom crunch'en i en sprøjtepose, og fyld skallerne men giv plads til en smule chokolade ovenpå.



Kom chokoladerne i køleskabet i ca. 10 minutter og hæld herefter den sidste portion af chokoladen over dem. Bank forsigtigt formen ned i bordet, for at undgå luftbobler i chokoladen. En spatel stryges forsigtigt henover chokoladen, så alt overskydende chokolade fjernes. Pas på ikke at kør ned i fyldet!

Lad chokoladen størkne i køleskabet.


Julens lækkerier har gjort sig indtog i mit køkken, og søndagens snestorm gjorde, at jeg da blev nødt til at bage lidt småkager men dem kan I se mere til end anden dag

4 comments:

  1. Hvor ser det lækkert ud :)
    Rigtig fin blog du har :) Hvis du har lyst skal du være velkommen til og kigge forbi min blog; http://www.karina-blog.dk/

    ReplyDelete
  2. Mums mums mus, hvor ser det bare lækkert ud :)

    ReplyDelete
  3. Tak :) Men gjorde mig den erfaring, at jeg næste gang skal have mere fyld i... Men det gør jo ikke så meget, det betyder bare jeg er "nødt til" at lave dem igen :)

    ReplyDelete