Man skal virkelig ikke undervurdere en plain chokolade cupcake, men engang imellem er det nu lidt rart med en smule nytænkning. Derfor blev det til denne lækre og syndige sag. En Chokolade & Karamel cupcake med karamel frosting på toppen og pyntet med flydende karamel og saltede peanuts! Haps siger jeg bare... Nøj hvor var den lækker. Og for det ikke skal være løgn, blev den nydt med soft ice fra Vebbestrup, hvilket bestemt ikke gjorde den dårligere :)
Dej
100 g. mørk chokolade (70%)
250 g. hvedemel
1 tsk. natron
225 g. sukker
50 g. kakao
1 tsk. vaniliesukker
1 1/4 dl. mælk
100 g. smeltet smør
2 1/2 dl. A38
1 æg
2 ruller Center chokolade
10 spsk. fløde
7 dl. flormelis
1 tsk. vaniliesukker
Den mørke chokolade hakkes i grove stykker, og de tørre ingredienser blandes i en skål med 2/3 af chokoladen. De våde ingredienser blandes i en anden skål og piskes let, så det bliver en ensartet blanding. Den våde blanding vendes over i den tørre, og dejen foldes let rundt, så den bliver ensartet og jævn.
Dejen kommes i 14 forme, og der kommes 2 stk. Center chokolade i hver kage og den resterende del hakkede chokolade drysses oven på kagerne. Kagerne bages nu i ca. 20 minutter ved 180 grader. Lad kagerne køle helt af.
Karamel frosting
100 g. smør
1 1/2 dl. muscovadesukker (lyst)10 spsk. fløde
7 dl. flormelis
1 tsk. vaniliesukker
1 flaske karamel sovs
1 pose peanuts
Når frostingen er afkølet, sprøjtes den på kagerne, som herefter pyntes med flydende karamel og hakkede saltede peanuts. Som sagt en virkelig lækker chokolade & karamel cupcake, som kunne minde lidt om en snickers. Dog ikke på samme måde som Snickerskagen.
No comments:
Post a Comment