Monday, June 24, 2013

Masser af hindbær

hører sommeren til!


I anledning af Sankt Hans, havde jeg tilbudt at lave en dessert. Da sommeren jo er manglende i øjeblikket, måtte der tages andre midler i brug, og hvad bedre end masser af hindbær.

Jeg lavede en lækker syndig nøddebund med hindbærmousse og friske bær på toppen drysset med hvid chokolade. En rigtig sommerbombe!


8 personer (15 cm. springform)

Nøddebund

100 g. blendede hasselnødder
2 1/2 æggehvide
100 g. rørsukker
1 spsk. mandelmel

Æggehvider og rørsukker piskes til marengs. Derefter vendes nødder og mandelmel forsigtigt i. Nøddeblandingen kommes i en beklædt springform og bages ved 200 grader i 18 minutter. Lad herefter bunden køle helt af.

Hindbærmousse

3 blade husblads
75 g. hindbær
75 g. rørsukker
3 past. æggeblommer
3,5 dl. piskefløde

Æggeblommer og rørsukker piskes til en fin æggesnaps, ca. 10 minutter. Hindbær moses, og gives et opkog. Imens opblødes husblads i koldt vand i 5 minutter. Herefter vrides det, og røres grundigt sammen med hindbær. Vend forsigtigt æggesnapsen og hindbærblandingen sammen. Flødes piskes til skum, og vendes sammen med bærblandingen. Herfter kommes den på nøddebunden mens springformen stadig er på. Herved skabes en fin skarp kant.

Kagen stilles på køl natten over, og pyntes herefter med friske bær, og drysses med lækker hvis chokolade.


1 comment: