Sunday, December 30, 2012

2012 going 2013



Så er det ved at være sidste udkald for bagning af søde sager i 2012 - og hvilken bedre måde at slutter året af på, end med kransekage.

Jeg har brugt Mette Blomsterbergs opskrift, men skåret ned i mængderne.



12 stk

250 g. rå marcipan
75 g. flormelis
20 g. æggehvide

Marcipan og flormelis æltes godt sammen. Herefter tilsættes æggehviden lidt efter lidt. Når masser er ensartet og jævn kommes den i en pose og på køl i 2 timer.

Herefter rulles dejen ud til en lang pølse og skæres i stykker af 5 cm. Man kan "klemme" kanten så den får en flot skarp kant.

Bag kagerne i 15 minutter ved 200 grader, til kagerne er let gyldne. Kom evt. en bageplade ekstra ind i ovnen, så kagerne ikke bliver for brændte i bunden.

Når kagerne er kolde, dyppes enderne i smeltet chokolade og pyntes med en fin stribe glasur. Mine kransekager har fået et drys glimmer - det er jo kun nytår en gang om året ;)



I ønskes et godt nytår derude, og pas nu på fingrene.

No comments:

Post a Comment