Sunday, November 4, 2012

Spindelvævs-muffins

Ikke nok med at der blev spist farlige spøgelseskys, der blev også lavet spindelvævs-muffins til den årlige Halloweenfest. I mangel på tid, blev der bikset en hurtige chokolade muffin sammen og pyntet med almindelig glasur. men sådan en ganske plain muffin skal man nu heller ikke undervurdere!!


12 stk.

125 g. mel
1/2 tsk. natron
1/2 tsk. vaniliesukker
110 g. sukker
25 g. kakao
40 g. grofthakket chokolade
3/4 dl. mælk
1/2 dl. flydende margeringe
1 1/4 dl. A38
1 æg

Kakaoglasur
Hvid glasur

Bland de tørre ingredienser og den hakkede chokolade i én skål. Bland de våde ingredienser i en anden skål og pisk dem let sammen ved håndkraft. 

Vend de to blandinger forsigtigt sammen og fordel dejen i 12 muffinsforme. Kagerne bages i ca. 15 minutter ved 200 grader. Kagerne er færdige når du kan trykke let med et finger på toppen af kagen, og den "popper op" igen.

Når kagerne er kolde, smøres de med et lag kakaoglasur og inden glasuren størkner laves ringe med hvid glasur ovenpå. Herefter trækkes en kødnål eller andet gennem ringene så der dannes et spindelsvæv.



Lad glasuren størkne og pynt evt. med en lille slik edderkop i midten af spindet :)

HAPPY HALLOWEEN med forsinket virkning





No comments:

Post a Comment