Sunday, September 30, 2012

Frokost boller

I min jagt på ny inspiration til madpakken, faldt jeg over denne opskrift på lækre frokost boller hos CookieCrumble. De er dejlig luftige og med et pift af ost.



Jeg tog udgangspunkt i CookieCrumbles opskrift, men lavede et par små justeringer :)

12 boller

25 g. gær
2 dl. lunkent vand
1 dl. skummetmælk
1/2 dl cultura
2 tsk. salt
2 tsk. sukker
400 g. hvedemel
100 g. speltmel
150 g. hytteost
150 g. reven emmentaler (eller anden ost der er på lager)

- Emmentaler og basilikum til at drysse bollerne med.

Gæren røres ud i det lunkne vand og derefter røres mælk, cultura, salt og sukker i. Hytteost og den revne Emmentaler blandes ved og derefter tilsættes melet. Tilsæt melet lidt ad gangen og stop når dejen har en flot og blød konsistens.

Herefter skal dejen hæve i 45 minutter. Ovnen tændes på 240 grader og et fad med vand sættes ind i bunden af ovnen sammen med bagepladen.

Dejen formes til et aflangt brød og skæres herefter over til 12 stykker. Stykkerne kommes på et bagepapir og hæver yderligere 15 minutter. Derefter drysses bollerne med en smule ekstra Emmentaler og basilikum.



Efter endt hævning tages bagepladen ud af ovnen og bagepapiret med bollerne slides over på den varme plade.

Bag bollerne ved 240 grader i 10 minutter og skru herefter ned til 200 grader. Bag videre i 15 minutter.


:)





No comments:

Post a Comment