1 lille bradepande
Shortbread
250 g. hvedemel
70 g. sukker
175 g. blødgjort smør
Smulder alle ingredienserne sammen, og saml hurtigt dejen. Ælt den endelig ikke for længe, da den så vil blive elastisk. Kom herefter dejen på køl i en time. Rul dejen ud til ca. 5 mm. tykkelse, og kom den i en smurt lille bradepande (ca. 23x33 cm). Bag herefter bunden ved 175 grader i 15 minutter, til den er gylden og fast. Lad bunden køle HELT af.
Karamel
2 dåser kondenseret mælk (397 g. pr dåse)
100 g. smør
100 g. muscovadosukker (lys)
Kom ingredienserne i en gryde, og varm dem LANGSOMT op, mens du hele tiden rører. Skrue herefter op for varmen, og lad karamellen simre i ca. 15 minutter, til den ændrer elasticitet og farve. Kom den herefter på den afkølede bund. Lad nu karamellen stivne ved stuetemperatur i ca. 2 timer.
Chokoladeovertræk
300 g. god chokolade (lys eller mørk)
50 g. hvid chokolade
Smelt og temperer chokoladen over vandbad. Hæld den mørke chokolade over karamellen, og pynt så med hvide striber i chokoladen. Lad nu chokoladen stivne, og sæt så kagen i køleskabet til næste dag.
En lækker, og ikke mindst syndig, kage, som er perfekt til eftermiddagskaffen (eller en 10 timers arbejdsdag!!)
No comments:
Post a Comment