Thursday, July 11, 2013

Chokolade pavlova med friske bær


En omgang effektive flyttemænd/elektrikere/tømrer/folk der kunne finde ud af at bruge en slagboremaskine, skulle have en portion kage som tak for den store hjælp til at få min lejlighed til at se fin ud. Og takken skulle være en chokolade pavlova med vaniliecreme og friske bær.

12 personer

Pavlova

6 æggehvider
300 g. sukker
3 spsk. kakao
1 tsk. rødvinseddike
50 g. hakket chokolade

Æggehvider piskes stive, og sukker tilsættes langsomt. Drys herefter kakao og rødvinseddike ned i blandingen. Vend forsigtigt den hakkede chokolade i. 

Marengsblandingen hældes ud på et stykke bagepapir i en cirkel med en diameter på ca. 18 cm. Vær opmærksom på, at marengsen flyder en smule ud, så den er større når den er færdigbagt. 

Bag marengsen ved 150 grader i ca. 1 time og 15 minutter. Marengsen må gerne være en smule klæg inde i midten, og sprød foruden. 


Lad marengsen køle af i den åbne og slukkede ovn. Før kagen skal serveres pyntes den med vaniliecreme og friske bær. Da jeg var i flytterod og kaos, blev min vaniliecreme til en færdigkøbt UPS!!, men det smagte nu ganske fortræffeligt :) Jeg pyntede med brombær, hindbær og blåbær.

2 comments:

  1. Hay hay HAY! Slagboremaskine kommentar! Hay! Hmf...!

    ReplyDelete
  2. hay, hay, hay! Du har da også bevidst dine evner ;) :)

    ReplyDelete