Friday, May 1, 2015

Fudgy chokolade brownie med karamel popcorn


Hovsa, så gik der lige 5 måneder! Uden en eneste kage på bloggen. Shame on me... Det er altså ikke fordi der ikke er blevet bagt kage - for det er der! De er bare ikke nået til bloggen inden de er blevet spist ;) Dog havde jeg den her gamle sag til at ligge på kameraet. Det er en super lækker dessert som jeg første gang fik på Jamies Italian i London, da jeg var derovre i efteråret. Nu var jeg så afsted i sidste weekend, hvor jeg blev nødt til at have den dessert igen, og så kom den dårlige blog-samvittighed altså op i mig! Så her kommer den :)

Det er en skøn fudgy chokolade brownie med sprøde karameliserede popcorn på toppen. Jeg lavede desserten til min fødselsdag tilbage i februar (!!). Den var et hit blandt gæsterne, og jeg tror snart jeg er nødt til at lave den igen :)


10 personer (30x20 cm)


Dej


250 g. smør
200. g. 70% chokolade
80 g. kakao
65 g. mel
1 tsk. bagepulver
360 g. sukker
4 æg

Smelt smør og chokolade over vandbad, mens de tørre ingredienser blandes i en anden skål. Når chokolade/smør blandingen er smeltet, vendes den sammen med de tørre ingredienser. Æggene piskes sammen i en skål, og tilsættes lidt ad gangen til chokolade blandingen. 

Hæld dejen op i en form, og bag den ved 180 grader i ca. 20 minutter. Det er utrolig vigtigt, at brownien IKKE får for meget, da den så bliver tør i stedet for fudgy og svampet. 

Karamel popcorn


1 pose poppede popcorn
130 g. smør
160 g. sukker
1/4 ts. salt
1/4 tsk. bagepulver

Smør, sukker og salt kommes i en gryde og varmes op. Lad det simre indtil det når en mørk gylden farve. Konsistensen er en smule tykkere end sirup. Tilsæt bagepulver og hæld det hurtigt over popcornene. Devnd det godt rundt så popcorn er dækket af karamellen.

Fordel popcornene på 2 bageplader og bag dem i ovnen ved 120 grader i 45-60 minutter, indtil karamellen er tør og sprød. Rør rundt i popcornene hver 15. minut, så du undgår de klumper sammen. 




Server den fudgy brownie med en lækker vanilieis, karameliserede popcorn og evt. chokoladesovs. En sikker vinder på dessertbordet :)

Go' fredag!

No comments:

Post a Comment