Friday, November 29, 2013

Chocolate & fudge cookies


Man skal ikke undervudere en cookie på en kold efterårsdag! Jeg har fået fyldt chokolade lageret op med 2x2,5 kg Callebaut chokolade, og derfor skulle der selvfølgelig lækker lys chokolade i. Derudover havde jeg en pose klassiske fudge karameller i skuffen, så de blev også hakket og smidt i dejen. Denne cookie er lækker sprød udenpå, og blød i midten - lige som en cookie skal være. Jeg har brugt olie i stedet for smør, da jeg har hørt en fugl synge om, at de så bliver blødere i midten.


25 cookies

Dej

275 g. farin
2 tsk. vaniliesukker
2 æg
1 tsk. salt
1/2 tsk. natron
1 tsk. bagepulver
250 g. mel
200 g. lys chokolade
100 g. hakkede fudge karameller
1 dl. olie

Farin, vanilie og æg piskes et par minutter, til det er en luftig masse. Tilsæt mel, bagepulver, natron og salt og pisk det grundigt.Herefter blandes chokolade, fudge og olie i. Vend dejen til den er fin og ensartet. Dejen stilles koldt i en times tid. 

Sæt dejen i små kugler på en bradepande og bag kagerne ved 175 grader i 10 minutter. Kagerne skal være bløde, men faste. De bliver sprøde når de har stået lidt. Haps!

No comments:

Post a Comment