Saturday, January 12, 2013

Lakrids cupcakes



Da jeg den anden dag "kom til" at købe lakridspulver med hjem, begyndte kage tankerne at køre løs. I min jagt på den perfekte lakrids kage, faldt jeg over denne. Jeg eksperimenterede lidt, og tilføjede stykker af finsk lakrids. Det var bestemt ikke noget dårligt valg.



12 cupcakes
3 dl. hvedemel
1/2 tsk. bagepulver
120 g. blødt smør
2 dl. sukker
2 æg
1 dl. mælk
1 tsk. vanillepulver
Ca. 3 spsk. lakridspulver
Ca. 10 stykker finsk lakrids

Sukker og smør piskes lyst og luftigt. Æggene tilsættes og der piskes igen. Tilsæt mel og mælk og pisk det hele godt sammen. Kom til sidst bagepulver, vanille og lakridspulver i og pisk indtil det er en ensartet dej. Vend lakridsstykkerne i. Kom dejen i muffinsforme og fyld 2/3 op. Kagerne bages i ca. 20 minutter ved 180 grader.



Lakrids frosting
100 g. blødt smør
6 dl. flormelis
1/2 dl. mælk
1 tsk. vanillepulver
3 spsk. lakridspulver
Kom alle ingredienserne op i en skål og pisk indtil glasuren er helt glat og rimelig tyk. Dette kan godt tage et par minutter. Hvis glasuren er for tynd tilsættes mere flormelis. Kagerne skal køle helt af inden de dekoreres med frosting.



En lækker cupcake, som skiller sig lidt ud fra den almindelige chokolade eller vanilie. Helt sikkert en opskrift der bør gentages :)

No comments:

Post a Comment